Casares Costa, er en smuk uspoleret kyststrækning, som ligger mod syd på Costa del Sol-kysten, midt imellem havet og de smukke Sierra Bermeja-bjerge mellem Malaga og Gilbratar. Området har
har sit eget mikroklima, idet bjergene beskytter mod kold luft fra nord. Vinterne er milde, og der kan ofte være op til 10 grader varmere end oppe i bjergene.
Selve Casares er en smuk gammel bjergby, som ligger et par kilometer oppe i bjergene 430 meter over havet.
Estepona ligger ca. 10 minutters kørsel fra lejligheden, og byder på mange butikker og shoppingmuligheder samt hele 250 restauranter.
Den autentiske by San Luis de Sabinillas nås nemt til fods på 20 minutter, hvor der er mange restauranter langs strandpromenaden samt mange indkøbsmuligheder (Mercadona, Carrefour Express).
Puerto Banus ligger ca. 20 minutters kørsel fra lejligheden. Strækningen mellem Marbella og Puerto Banus kaldes “The Golden Mile”, hvor du finder boliger i den dyre ende. Inde i havnen vil du opleve de største luksuriøse yachter og et utal af kendte eksklusive bilmærker. Der er talrige restauranter, barer og diskoteker ligesom størstedelen af alle de kendte designerbutikker ligger her.
Puerto de la Duquesa, som er en hyggelig lille lystbådehavn, kan også nås til fods langs strandpromenaden på ca. 50 minutter. Her er der mange restauranter for alle prislag og smagsvarianter. Fra Duquesa er der masser af aktivitetsmuligheder. Herfra er der ca. 30 km. til Gibraltar, mulighed for at leje egen motorbåd og udforske kysten til vands.
Oplev mere omkring Casares Costa
Det er en god idé at leje en bil og se sig omkring. Både langs kysten og i indlandet findes der steder du nemt kan nå på en dagsudflugt. Gibraltar, Granada (med paladset Alhambra), Sevilla, Ronda og Malaga er blot nogle eksempler på seværdige steder i nærheden af lejligheden.
Vil du kombinere sol og badning med golf er du kommet til det rigtige sted med golfklubberne La Duquesa,
Finca Cortesín Golf Club, Golf & Country Club, Estepona Golf, Valderrama (Sotogrande) and Alcaidesa Links Golf i San Roque.
Man kan også vælge at tage en togtur til Spaniens hovedstad Madrid. Det tager ca. 2,5 time med hurtigtoget. Vi flyver ofte til Madrid fra Danmark i stedet for Malaga. Opholder os et par dage i storbyen og tager toget til Malaga.
Tarifa, som er Spaniens sydligste by, er absolut et besøg værd, og kan nås på 50 minutters kørsel fra lejligheden.
På grund af de voldsomme vinde i området er byen meget populær blandt surfere. Når vinden kommer fra Atlanterhavet er den kraftigere end vinden fra Middelhavet, hvilket giver en hel del bølger. Fra Tarifa kan man sejle til Marrokko (Tanger) på ca. 1 time. Der er omkring 11 overfarter om dagen.
Hvis du besøger Casares i foråret i en længere periode, så kan du kombinere solferie med skiferie med en tur til Sierra Nevada (ca 3 timers kørsel fra lejligheden).
Skisæsonen i Sierra Nevada slutter først i maj måned. Med 107 km pister og 37 lifter er området på størrelse med mange italienske eller østrigske skiområder.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes