Lejligheden, som har en hel unik beliggenhed i første række til havet, ligger i det velrenommerede og luksuriøse kompleks, La Perla de la Bahia, i Casares. Lejligheden er på 130m2 og har en stor altan på 30 m2 med panoramaudsigt udover middelhavet, hvor man på klare dage kan se Afrika. Det eneste der adskiller lejligheden og havet er en lille gangsti uden nogen form for trafik. Den eneste lyd er havets brusen.
Lejligheden har 3 soveværelser (det ene med havudsigt) med plads til 6 personer, to badeværelser (begge med badekar samt bruser), en stor stue med pejs og køkken med spiseplads. Lejligheden ligger på 1. sal, har privat parkering samt elevator. Der er klimaanlæg, gulvvarme på badeværelser, WiFI, TV med flere hundrede kanaler (inkl. danske kanaler), vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine & mikroovn.
Altanen er udstyret med glasgardiner, som man kan trække for i vinterperioden.
Lejligheden ligger i en velholdt tropisk have med alt lige fra rosmarin, banantræer, palmer og kaktusser.
Der er 4 pools i komplekset, hvoraf den ene er opvarmet i vinterperioden. To af de store pools ligger et stenkast fra lejligheden.
Der er 20 meter til de flotte strande. Playa de la Sal foran lejligheden er god til snorkling eller lystfiskeri, men fortsætter man et par minutter til fods når man den flotte sandstrand Playa Chica.
Lejligheden ligger i et roligt område uden for mange turister. Der ligger et par gode restauranter i meget kort gåafstand (max 5 min) fra lejligheden. Man kan ligeledes gå via strandpromenaden på 20 min til den autentiske by San Luis de Sabinillas, hvor der er masser af restauranter, barer og indkøbsmuligheder. Hvis man går en smule længere når man den hyggelige havneby Marina de la Duquesa.
Hvis man er til golf ligger en af Spaniens flotteste golfbaner Club de Golf Finca Cortesin 5 minutters kørsel fra lejligheden. Den tilhørende Beach Club Finca Cortesin ligger ca. 150 meter fra lejligheden, hvor man kan spise frokost og nyde loungeområdet.
Lejligheden ligger 1 times kørsel fra Malaga lufthavn.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse:
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes